Challenge of 2015 – Mt. Everest BC & Island Peak 6186m

Posted by

Grundet det frygtelige jordskælv blot 5 dage inden afrejse til Nepal, måtte jeg desværre aflyse min tur…

VIDEO: Jordskælvet den 25. april 2015

_____________________

Kære læsere,

I vil på denne blog kunne følge mig og mine forberedelser gennem de næste 2 måneder inden jeg rejser til Nepal i perioden 30. april til 29. maj.  Jeg vil ligeledes (så vidt muligt) skrive blogindlæg under hele rejsen mod toppen af Island Peak..

(billedet her er fra min sidste tur i Himalaya bjergene i november 2013)
1471112_10151532549359229_955107508_n
 
 
  • Hvorfor bestige de der bjerge?

Jeg har altid været tiltrukket af udfordringer og det at rykke egne grænser. Jeg mener, at det er med til at udvikle os som mennesker samt at lære os selv og andre bedre at kende. Jeg tror på, at det er vigtigt, at træde ud af sin egen komfortzone for at skabe refleksion og udnytte sit fulde potentiale, og dermed ikke blive fastlåst i gamle vaner og en alt for forudsigelig hverdag.

Ikke desto mindre, så lød Island Peak som det helt rette for mig og jeg ser utrolig meget frem til 24 dage fyldt med fællesskab, fysiske og mentale udfordringer og ikke mindst en ubeskrivelig smuk natur!

Jeg var på min første vandretur tilbage i 2007 i det nordlige Chile, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med højderne og en uforglemmelig natur! Siden da, har jeg været draget af denne form for aktiv ferie og føler nærmest en fysisk og psykisk afhængighed af, at opleve nye steder og bestige nye bjerge. Blandt de stier jeg har vandret og bjerge jeg har besteget kan nævnes Mt. Kilimanjaro (Afrika), Mt. Fansipan (Indokina), Mt. Rinjani og Bromo (Indonesien), The Blue Mountains, Uluru – Kata Tjuta National park og Kings Canyon – Giles Track (Australien), Cradle Mountain (Tasmanien), Mt. Taranaki, Abel Tasman coast Track og Milford Track (New Zealand), Appalachian Trail (New York State, USA), Niagara Falls State Park (USA/Canada), Mt. Everest Base Camp (Nepal).

I efteråret 2014 var jeg i Afrika og besteg Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, og i år vender jeg så atter tilbage til de smukke bjerge i Himalaya. I samarbejde med Bering Rejser skal jeg sammen med en international gruppe vandre fra lufthavnen Lukla, forbi bjergbyen Namche, videre til Mount Everest Base Camp og Kala Patthar, og til slut det endelig mål, Island Peak.

 

               island-peak       trek-till-island-peak32

  • Imja Tse, eller Island Peak, blev første gang besteget i 1964, af danskeren af Jesper Trier og to Sherpaer. Bjerget har fået sit navn, Island Peak, på baggrund af sin unikke beliggenhed omgivet af is og sne.  Den engelske bjergbestiger Eric Shipton beskrev det i 1952 “som en ø i et mægtigt hav af is”, hvilket er kendetegnende for det smukke område.
    Fra toppen af Island Peak ses flere kendte bjergtoppe, blandt andet Mount Everest, Amadablam, Kusum Kagaroo, Kwande, Nuptse, Lhotse og ved den enorme sydvæg, stiger Island Peak op fra Imja-dalens frodige skove.

Island Peak skulle efter sigende ikke være særlig teknisk udfordrende, men på vej mod toppen er scrambling et must, det vil sige en let form for klatring, da den sidste del af turen byder på en stejl 40 graders sneflanke inden den smukke eksponerede top kan bestiges. Turen bliver dog uden tvivl udfordrende på det fysiske plan og både krop og sjæl bliver sat på prøve gennem de 24 dage med 6-8 timers vandring pr. dag, og væsentlig mindre ilt!!

  Island-Peak-Summit-ridge island%20peak 8536595421_a21fc0b9fa

  • Hvor meget ilt indeholder luften i højderne;
    Højdesyge kan langt hen ad vejen undgås – det handler primært om tid til akklimatisering, dvs. den altafgørende tilvænning i højderne. Dette kræver, at man har lidt overskud i planlægningsfasen og kan gennemskue, at eksempelvis bestigning af Kilimanjaro på kun 6 dage giver større risiko for komplikationer, og dermed fiasko! – hvilket ingen bjergbestiger ønsker!
    Det er derfor altafgørende, at kende sin krop og psyke utrolig godt, samt at have et realistisk billede af den udfordring man står overfor.

Højde:        Ilt%  Destination: 
8850 meter 33%  Everest 
8000 meter 36%  Annapurna 
6500 meter 43%  Mera Peak 
6000 meter 47%  Island Peak 
5895 meter 48%  Kilimanjaro
5500 meter 50%  Everest base camp / Kala Pattar 
4000 meter 60%  Toubkal 
3500 meter 64%  Namche bazaar 
2000 meter 76%  Ngorongoro 
1500 meter 82%  Kathmandu 

  • Højdesyge kan forekomme ved ophold i højder over 2.000 meter på grund af det lave ilttryk i store højder. Faren øges med stigende højde. Ved ophold mellem 2.000-2.500 meter over havet vil ca. 20 % få lettere symptomer. Ved højder over 3.000 meter vil over 40 % få gener. Typisk ser man denne tilstand ved for hurtig opstigning til sådanne højder. Hastigheden på opstigningen, højden som nås, højden en person med højdesyge sover i og individuelle forhold er centrale risikofaktorer. Det er først og fremmest ændringer i hjernen og lungerne, som giver symptomerne ved højdesyge.

Højdesyge opstår på baggrund af, at når ilttrykket aftager, vil kroppen starte nogle reguleringsmekanismer for at tilpasse sig det lave tryk.

– Hjertefrekvensen stiger og åndedrættet bliver også hurtigere.

– Antallet af røde blodlegemer stiger langsomt, og den iltbindende evne stiger (dette er grunden til, at idrætsudøvere kan øge deres kapacitet ved ophold i højden).

– Samtidig øger trykket i lungekredsløbet, og der kommer forstyrrelser i salt- og syrebalancen i blodet, og dette påvirker også nyrernes væskeregulering.

Faktorer som manglende akklimatisering, fysisk anstrengelse eller andre sygdomme som hjerte- eller lungesygdom, vil gøre en sårbar for udvikling af højdesyge. God fysisk form beskytter ikke mod højdesyge. De nævnte forandringer giver hævelse og væskeudsivning uden for blodårerne (ødem) specielt i hjernen og lungerne. Hjernen “hæver op” og lungerne “drukner” i væske, hvilket i værste tilfælde kan have et dødeligt udfald.

Typisk udvikler symptomerne sig 5-10 timer efter ankomst til en ny højde, nogle gange så tidligt som efter 1 time. De karakteristiske symptomer er hovedpine, kvalme, tab af madlyst, efterhånden søvnløshed, svimmelhed og udmattelse. Symptomerne er i starten vage, men kan udvikles til en mere ondartet variant med kraftig hovedpine, kvalme med opkastninger, forvirring, balanceforstyrrelser, synsforstyrrelser og åndedrætsbesvær. Alarmerende symptomer er tiltagende forvirring, synsforstyrrelser og ukontrollerede bevægelser – dette er tegn på betydelig hævelse i hjernen. Endnu mere alarmerende er symptomer fra lungerne. Tegn på væskeansamling i lungerne kommer som regel den anden nat i en ny højde og optræder sjældent efter fire dage. Typiske tidlige tegn er nedsat fysisk ydeevne og tør hoste. Mistanke om eller påvisning af alvorlige symptomer, kræver hurtig behandling.

Ved forebyggelse af højdesyge, er det vigtigste tiltag akklimatisering – det vil sige, at kroppen får tid til at tilpasse sig de forskellige højder på vejen op. Dette sker ved, at man ikke stiger for hurtigt i højde for hver dag, og sørger for at opholde sig på samme højde i nogle dage. En sådan akklimatisering bør begynde ved omtrent 2.200 meter over havet. Man bør opholde sig på denne højde i 2-3 dage. I løbet af dagen kan man godt være højere op, men man bør sove i ca. 2.200 meter (eller den højde, man er akklimatiseret til). Derefter kan man bevæge sig 300-500 meter opad, for så at gentage samme procedure på dette højdeniveau. Rigeligt at drikke er afgørende, minimum 3-4 liter hvert døgn. Alkohol skal undgås, og undgå nedkøling.

Lette symptomer på højdesyge kureres ved at standse opstigningen. Videre opstigning bør ske langsomt og forsigtigt, og det kan være en mulighed at tage forebyggende medicin.Ved mild højdesyge kan f.eks. hovedpine lindres med ibuprofen 400-600 mg. Kvalmestillende kan bruges mod kvalme og opkast. Acetazolamid kan bruges ved søvnbesvær. Brug ikke sovemedicin, fordi det kan dække over udviklingen af alvorligere højdesyge. Den primær behandlingen er stop for yderligere opstigning, eventuel nedstigning og gerne ekstra tilførsel af ilt.

Personer, som har reageret med højdesyge én gang, har klart højere risiko for at reagere på lignende måde senere. Særligt gælder det dem, som har oplevet åndedrætsbesvær. Forebyggende tiltag bør derfor overvejes ved senere opstigninger.

(Kilde: Bjarne Ørskov Lindhardt, Ledende overlæge, klinisk lektor, dr.med., Hvidovre Hospital.)

 

  • Udstyr og pakkeliste

Der er kun én måde, hvorpå man kan lære, at navigere i den jungle af udstyr, der findes indenfor outdoor og vandring – det er via erfaring! Jeg er selv startet helt fra bunden og altså erfaret, at et par Nike Free sko IKKE er ideelle på vej og af en bjergside!

Jeg vil nedenfor forsøge, at beskrive det udstyr jeg personligt finder aller vigtigst og ideel til en tur som denne – husk dog, at vi er forskellige som mennesker og dermed naturligvis ikke værdsætter det samme – forsøg derfor, at gøre jeres egne erfaring og afprøv altid udstyret grundigt inden afgang!

Der indgår dog 3 afgørende faktorer i prioritering af udstyr og beklædning som jeg i høj grad ønsker, at videregive;

  1. Funktionalitet: Det er afgørende, at udstyr og beklædning kan imødegå de krav, der gør sig gældende i bjergene og samtidig medvirker til, at man kommer helt til toppen og sikkert ned igen, uden forfrysninger eller andre skader!
  2. Kvalitet fremfor kvantitet: Det siger sig selv… Men 5 par gode marino uld sokker er altid langt bedre end 10 par syntetiske skisokker.
  3. Komfort: Bedre komfort er ikke altid ensbetydende med en højere pris, men der er dog ofte et sammenhæng – søg derfor i god tid og find de gode tilbud.
  4. Vægt: Funktionaliteten skal sammenholdes med vægten. De ekstra gram kan altså gøre en forskel i en tung rygsæk..

 Jeg laver altid min pakkeliste i god tid, da jeg dermed har mulighed for løbende, at reviderer listen, og ligeledes jagte gode tilbud i de forskellige butikker og webshops.

Min foreløbige pakkeliste til denne tur ser således ud;

1 dunsovepose (plus silke lagenpose)
1 stor backpack rygsæk, 80l.
1 dags rygsæk med camelbak (2 liters til vand)
1 par vinter vandrestøvler
1 par varme vinter vandrebukser
3 par alm. vandrebukser (et par med aftagelig ben/shorts)
4 sæt skiundertøj (Marino uld)
2 fleecetrøjer
1 dunjakke (vind og vandtæt)
4 t-shirts (svedabsorberende)
6 par sokker (Marino uld)
Vanter (1 par i Marino uld samt 1 par skihandsker)
Hue/pandebånd
2 halsedisser
1 sæt ’slap af’ tøj og et par letvægts sko
Solbriller
Solcream
Toiletgrej, rejse håndklæder og neutral vådservietter
Førstehjælps pakke og Compeed plaster
Proteinbar/muslibar/chokolade (vigtigt! )
Lommelygte
Smertestillende og antibiotika mod madforgiftning (for en sikkerhedsskyld)

Elektronik: Kamera, GoPro kamera, mobiltelefon og et Suunto Ambit træningsur (indeholdende navigation, puls, højdemåler/barometer, kompas, temperaturmåler mv.)

Nedenfor vil jeg give nogle mere konkrete bud på brugbart udstyr til en tur som denne…

DUN!

Jeg er stor fan af dun produkter, da det er varmt og yderst let! Nedenfor ses en varm Yeti dunjakke til ekstrem kolde forhold og ved siden af en dunvest, der kan bruges både som varmt yderlag til kølige dage eller som underlag på ekstrem kolde dage.

DSC_0110DSC_0100

Mere dun!

For mig er en god nats søvn altafgørende for at kunne hænge sammen i løbet af en fysisk udfordrende dag. Derfor har jeg også valgt, at prioriterer min sovepose højt og dermed købt noget af det bedste man finder på markedet indenfor letvægts dun soveposer, en  PHD Hispar 800, som går helt ned til -33 og med en vægt på kun 1100g.

DSC_0093Mere info på www.phdesigns.co.uk/hispar-800-down-sleeping-bag

Marino ULD!

Marino uld er ikke kun fantastisk som skiundertøj. Det fungere også perfekt på vandreture og fås både i tynde og kraftige kvaliteter, der i tykkelse spænder fra en tynd T-shirts til en tynd fleece. Det har nogle helt unikke fordele, hvor kan f.eks. have trøjer og T-shirts på i mange dage, uden at en tøjvask er nødvendig, et absolut must i bjergene!

DSC_0111DSC_0104 DSC_0103         DSC_0098

Som det fremgår her, har jeg sokker, vanter, buff/halsedisse, hue, lange underbukser, lange og korte trøjer alt sammen i marino uld. Det fås bland andet i mærkerne Icebreaker og Kari Traa.

FODTØJ!

Jeg har selv to par vandrestøvler; et par fra Scarpa til ekstreme forhold, som feks. denne tur vil byde på. Og et par fra Salomon til ture med knap så meget sne. Afgørende er pasform og kvalitet, hvilket man selv kun kan prøve sig frem til.. Køb derfor flere par og gå i dem derhjemme inden du bestemmer dig for, hvilke du beholder.

DSC_0118DSC_0120

 

  • Fysisk forberedelse

“Hvad kræver det?”  Er et utrolig godt spørgsmål!…

Jeg plejer, at svare; God form giver overskud! – og mangel på overskud er aldrig sjovt… Så, hvor positiv og overskudsagtig en tur foretrækker du?!

Det er meget individuelt, hvordan man oplever de fysiske og psykiske udfordringer på en vandre- eller bjergbestigningstur, hvilket primært vil være afhængig af din kondition samt tidligere erfaringer. Der vil være mange faktorer, som har indflydelse på turens sværhedsgrad og hvordan den opleves af de forskellige deltagere. Min erfaring er, at mad, udstyr, en god nats søvn samt det sociale sammenhold er de absolutte afgørende faktorer for en positiv oplevelse. Det er nemmere, at presse sig selv fysisk, hvis krop og sind er i balance. Og som nævnt, jo bedre kondition du er i, jo mere overskud vil du have, og des større udbytte får du af turen.

Der er kun bakketerræn, at træne i her i Danmark, men den almindelige træning kan også gøre en stor forskel. Dette kan eksempelvis være lange gåture, løb, cykling, svømning og alverdens fitness, som er med til, at forbedre konditionen og muskulaturen.

På Bering Rejsers hjemmeside findes der en masse gode råd, og svar på de ofte stillede spørgsmål så som;

  • Hvor hårdt er det egentlig, at trekke over 4000m, og hvorfor er det så hårdt?
  • Hvilken forskel kan vandrestave gøre for mig? Er de en fordel for alle?
  • Kan jeg træne mig op til ikke at få højdesyge?

 Se mere på www.beringrejser.dk/forberedelse-til-trekking-og-bjergbestigning

 

Jeg har desværre ikke haft meget tid til at prioriterer træning de seneste måneder og kommer dermed selv til, at køre et forholdsvist intensivt træningsprogram i de sidste 4 uger op til turen, bestående af forskellige former for motion, indenfor både styrke og konditionstræning.

Dette vil i store træk bestå af følgende træningsformer;

  • Styrketræning (Cross fit/Body fit)
  • Spinning
  • Power walk på løbebånd med højeste stigning
  • Løb (gerne i terræn)
  • Træning på forhindringsbane ved det militær øvelsesområde

10402478_10152397132429229_4212794661087538634_n  11119754_10152397132334229_1626613544720079093_n

Jeg vil dog råde alle andre til, at træne op i mindst 2 måneder inden afrejse, da dette vil være langt mere optimalt for kroppen, end de blot 4 uger jeg når inden denne tur!

Når det så er sagt, så krydser jeg fingre for, at det hele går op i en højere enhed, og at jeg omkring den 20. maj vil stå på toppen af Island Peak og være endnu en kæmpe oplevelse rigere!

Dette var alt for nu her i forberedelsesfasen – for at følge mig under selve ekspeditionen, da tryk videre til dette indlæg:

www.adventuretellers.com/island-peak-himalaya-challenge-of-2015/

 

”At rejse er at leve” lyder meget fladt og klicheagtig – men ikke desto mindre, så lever og…

Comments 1

Skriv et svar