Fra Riad til Refugie – Turen mod Toubkal

Posted by

Næste morgen ringede vækkeuret kl 7.00 og så var der ellers morgenmad, bestående af kogte æg, müsli, brød med diverse marmelader og kaffe til. Vi fik pakket det sidste til vores backpacks, som muldyrene skulle bære, og fik omrokeret og genpakket vores dagsrygsække. Uldundertøjet kom på, tilsat vandrebukser, svedabsorberende tshirt og udenover en fleecetrøje. Solcreme blev smurt på kinderne, energibarer kom i lommerne og kl 8.00 var vi alle ude af Riad’et. Da vi startede vandringen var der tåget og man kunne knap se 3 meter foran sig, så det handlede om at gå forholdsvist tæt og være opmærksom på sine skridt. Efter kort tid fik vi alle varmen og selvom det var kold, blev tøjet reguleret så vandrebukserne blev lavet til shorts og fleecetrøjerne kom af. Dette blev gjort løbende, af og påtagning, da ens kropstemperatur er vigtig, så man hverken sveder for meget, og derved dehydrere og ej heller fryser, og derved mister kræfter. De første 2-3 timer var tågen der stadig, men blev langsomt mindre, jo længere op vi kom.
IMG_3206IMG_1951IMG_7618
IMG_8808 IMG_8813Efter 3,5 times vandring var der stop ved en lille berberbutik, hvor der blev serveret friskpresset appelsinjuice, solgt fine sten, hjemmestrikkede huer og diverse smykker. 1 glas juice kostede 10 dirhams, og her fik vi alle hvilet benene, nydt juicen og snakket lidt med de lokale og andre vandrere, der enten var på vej op eller ned. Da vi holdte den fine pause forsvandt tågen pludselig, og foran os lå det smukkeste landskab vi ikke før havde kunne se. De største bjerge lå lige foran os, alle med sne på toppen.
IMG_8811Efter pausen vandrede vi igen i 2-3 timers tid, hvor solen stod højt på den skyfrie himmel. Hele vejen op mødte vi lokale med deres muldyr, der alle var med oppakning helt til bristepunktet. De stakkels dyr måtte slide og slæbe, så det halve kunne være nok. Vi kom flere gange også forbi flokke af bjerggeder, der sprang fra sten til sten og på de mest mærkværdige måder kom fra a til b. Oftest samlede flokkene sig ved de små berberboder, hvor der blev smidt appelsinskræller (fra den friskpressede juice) ned til dem. Da klokken nærmede sig 14-tiden var det tid til frokost. Vi stoppede ved en af de små, snart velkendte, bjergboder, hvor vi startede frokosten ud med et glas sød mynte-the, numsen i de hvide plastik sæder og benene op. Solen var nu på sit højeste og de fleste søgte tilflugt under et lille halvtag, for ikke at dehydrere og dertil blive utilpas. Jeg selv nød solen i fulde drag, og fik alle de d-vitaminer jeg hele vinteren igennem havde længtes efter. Efter kort tid kom den farverige og lækre mad på bordet, der bestod af det traditionelle marrokanske brød, tomatdyppelse, en stor farverig salat, gryderet med bønner og linser og dertil hvede pasta. Maden blev indtaget i stilhed, med den smukkeste udsigt over de snehvide bjerge. Imens vi spiste, kom vandrere fra både top og fod forbi, og alle fik tilbudt noget koldt at drikke eller lidt mynte-the.
frokost1
frokost
ged
IMG_3231
Da de sidste krummer var spist og alle havde slået mave, var det tid til at fortsætte. Det var med fornyet energi efter maden og med solbrune kinder at vi fortsatte det sidste stykke og vores sidste etape, indtil refugiet. Turen her synes jeg især var hård, både fordi vi havde gået i mange timer, solen havde bagt på os og fødderne nu var godt ømme og møre. Det var også hårdt for øjnene, grundet den skarpe sol og sneen der gav genskær. Uden snesolbriller var det næsten umuligt at begå sig, og jeg ved med sikkerhed, at jeg da havde havde fået voldsom hovedpine, hvis det ikke havde været med dem på. Efter en lille time ændrede underlaget sig under vores fødder, og der var nu sne. Dette gjorde at isøksen blev fundet frem, til ekstra støtte på den glatte sne.
IMG_3233
IMG_3238
IMG_7654Da sneen først var blevet fast underlag, gik der ikke lang tid før vi kunne ane refugiet i horisonten. På lang afstand lignede det en lille slotsborg, fra gamle dage. Hel isoleret fra alt andet, i en stor dal, omringet af almægtige bjerge.
IMG_3243
DSC05331Da vi ramte refugiet gik der ikke mange minutter, før vi fik tøj og støvler af og lagt det til tørre i solen, sammen med alle de andre bjergebestigere og skiløberes tøj. Vi efterabede tøjet og satte os alle op på taget, helt døde og drænede for energi. Dog kan man med næsten nøjagtighed stille sit ur efter guiderne, der altid kort efter man har sat sig ned, kommer med diverse forfriskninger – dette gjorde de også denne gang, og dette gav plus på energikontoen. Denne gang bestod lækkerierne af popcorn, kiks, mynte-the, kaffe og vand. Lige hvad vi alle havde brug for!
IMG_3253 IMG_3255 IMG_3251
IMG_7666
Da solen begyndte at gå ned, gik temperaturen fra + 20 grader til en kølighed, der krævede det varme uldundertøj, en ekstra trøje og sutsko – selv indedøre. Inde i selve refugiet var der kamp om de to brændeovne, der hver især opvarmede hver sit stuerum. Indenfor var der generelt god stemning blandt alle, og lydniveauet var højt – med sprog og nationaliteter fra hele verden. Vores aftensmad blev serveret og indtaget, efterfulgt af et godt, gammeldags slag 500. Én af grundene til den gode og intime stemning der var, tror jeg sagtens kan være pga den manglende internetforbindelse og signal til omverdenen. Få af de lokale guider kunne få kontakt på deres telefoner, men kun hvis de enten stod på taget eller helt oppe i hjørnet ved vinduet. Det var ganske befriende ikke at vide hvad der foregik derhjemme, hvad verdenssituationen omhandlede og ikke at blive kimet ned i tide og utide. Vi nød det alle sammen og blev enige om at man burde holde flere telfonfrie-dage.
IMG_3259 IMG_3256vispiserInden vi lagde os ned i soveposerne inde i sovesalen, skulle vi pakke vores grej til næste dag, hvor den stod på opstigning af de sidste 900 højdemeter der var mod toppen af Toubkal. Jeg fik fyldt min camelback med vand og lagt energibarer i tasken, ved siden af den ekstra fleecertrøje og halsedisse. For at gøre det nemmere for mig selv næste morgen, havde jeg lagt tøjet klar, så det var lige til at hoppe i. Min såkaldte uniform bestod af langt uldundertøj inderst, en ekstra uldtrøje, vandrebukser, en fleecetrøje, en vindstopper og yderst en skaljakke. Jeg bar ligeledes en halsedisse om halsen, én over mund og hage og øverst en vindtæt hat. Uden på alt dette havde jeg skaters rundt om ben/fod, crampons på fødderne og en pandelygte på hovedet. Vækkeuret blev stillet til 4.30 og kort efter var vi alle i dyb søvn.

Skriv et svar