I højere højder – Turen mod Toubkal

Posted by

IMG_8763Fakta om Jebel Toubkal
Jebel Toubkal er beliggende i Marokko i Nordafrika og er Nordafrikas højeste bjerg, med en højdemeter på 4167m. Det er ikke i toppen over de højeste bjerge i verden, men er alligevel højt nok til at konditionen og mentaliteten skal være på plads. Bjerget er en del af de berømte Atlasbjerge, som strækker sig gennem Afrika. Hvis det er en gruppetur man ønsker at komme på, foregår det med dansk rejseguide og to guider nede fra Marokko. Hvis man ønsker at tage på turen selv, kan dette også arrangeres – dog uden dansk guide, men stadig med lokale guider.

Mig som bjergbestiger og tankerne vedrørende dette
Før afgang mod Toubkal og før bestigelsen af det, forstod jeg ikke helt hypen omkring lige netop dét at stå på toppen af en almægtig naturskabelse og ej heller hvorfor folk i hobetal, ville risikere liv og lemmer for at nå der op. Toubkal virkede som en fin og forholdsvis nem måde at finde ud af det på, og jeg var klar til at give det en chance. Som alt andet her i livet, kan man ikke oprigtigt feje noget væk, før man har prøvet det på egen krop. 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Opsamling
Efter en overnatning i lufthavnen, mødtes vi alle med fuld oppakning, klatøjede og knap vågne, til fælles indtjekning og en kop kaffe, inden flyets afgang kl 6.10. 11 mand drog vi afsted, hvor alderen svingede bredt fra 19 til 68 år: 2 kvinder, 9 mand og alle med vidt forskellige forudsætninger for turen. Nogle af de andre kendte hinanden i forvejen, men ellers var vi alle alene på turen – dette var absolut intet problem, og gjorde det blot mere hyggeligt. De fleste af os havde allerede mødt hinanden til fælles tur, til Uhrehøje i Farsø og dem vi ikke havde mødt før, blev der hilst på og så faldt snakken ellers hurtigt. Flyet blev boardet og der gik ikke mange minutter før vi var over skyerne og i drømmeland. Efter blot 4 timer var temperaturen ændret til det bedre, solen var nu stået op og et smukt, bjerget landskab lå for vores fødder: “Welcome to Marokko”. Humøret var højt ved os alle, selvom mangel på (sammenhængende) søvn, nemt kunne mærkes.

Turen til Imlil
Vi blev hentet af en minibus og blev herefter kørt med vores guide ud af lufthavnen og ud til Imlil. Imlil er en lille bjerglandsby, der ligger i en dal, ca 1700 meter oppe. Byen er især kendt for at huse alle vandrere og bjergbestigere, inden man drager videre mod refugiet og selve Toubkal. Omkring 90% af alle trekkere bruger Imlil som base, hvor der både findes hyggelige caféer, mulighed for overnatning, guider og en fantastisk udsigt over Atlas Bjergene.
IMG_3122

Skærmbillede 2015-04-14 kl. 16.51.39Efter en halv times tid i minibussen, holdte vi en velfortjent kaffepause, hvor vi fik fyldt depoterne op med nødder, frisk frugt, vand og hvad hjertet ellers måtte begære (primært cola og chokolade ;-)). Efter sammenlagt 1,5 time i bussen og 1740 højdemeter ramte vi Imlil og fik læsset vores bagage af, ned til et fint, autentisk Riad.

IMG_8732
IMG_8741
IMG_8730På terrassen af Riadet var der sørget for lækker frokost, bestående af typisk traditionel Taginje, brød og salat. Vi var ligeledes to vegetarer på turen og der var også sørget for mad til os (ikke kun salat..) – desuden også veganer venligt. Simpelt, men ganske lækkert.

IMG_3133 IMG_3135Da frokosten var færdig, næserne var blevet en smule røde, af de ikke så vante UV-stråler og vi alle var mætte, fik vi vores trekkingtøj og vandresko på. Nu stod den på vandretur op i bjergene, for at vi fik tilvænnet os til højderne og fik gang i benene. Turen var i behageligt tempo, hvor der var tid og energi til snak, billeder, beundring af den smukke natur og generelt bare at nyde det flotte landskab.

udsigtførstedagEfter godt 2 timer i bjergene splittede vi op, hvor vi hver især eller i små grupper gjorde hvad vi lige følte for. Jeg valgte at tage hjem på hotellet og skifte til lettere tøj og sko, for derefter at kigge lidt rundt i Imlil og besøge de små butikker, sammen med tre af de andre. Vi valgte ligeledes at finde den højeste placerede café i hele landsbyen, hvor vi med eminent udsigt og voldsom naturlig aircondition (blæsevejr) fik nydt frisk appelsinjuice, cola og to espressi, til den nette sum af 40 dirhams – det der svarer til ca 35 danske kroner. Et scoop til den pris, med sådan en 360graders perfekt udsigt!

Efter dette tog vi ned i byen og fik købt (og pruttet om prisen!) vand og nødder til næste dags vandring. Det sjove og meget karakteristiske ved især Marokko, her Marrakech og Imlil (som er de steder jeg kan udtale mig om) er at der i stort set alle små kiosker eller boder, ikke er priser på varerne, og priserne derfor skifter alt efter person, humør fra sælger og din egen formåen til at prutte om prisen – en flaske vand kan på ét tidspunkt koste 15 dirhams og det næste 6 dirhams – dette synes jeg blot er en del af charmen 😉

Til aftensmad fik vi til forret lækker linse/kikærte/nudel suppe med traditionelt, hvidt brød til og vand at drikke. Til hovedret var det couscous med kogte grøntsager og kikærter, og kødspiserne kunne ligeledes tilsætte kylling. Mættende og lækker mad, der dog fra alles vedkommende blev tilsat ekstra salt. Som dessert kom vores guide Mohammad ind med, for mit vedkommende, årets første jordbær og saftige pærer. Her var vi dog allerede alle så måtte og trætte, af alle de nye indtryk, at de fleste af os var på vej i seng eller hvert fald sad med trætte blikke.

Inden vi lagde os i soveposerne eller under tæpperne, pakkede vi vores dagstasker og de backpacks muldyrene skulle bære for os. Vandet blev fyldt på vores camelbacks, solcreme blev sat frem og lyset blev slukket. Den første dag var hermed overstået med bravour.

Skriv et svar