Jordan – Dykning og Petra

Posted by

21-29/4 2015

Dag 1-2

Så er der igen tid til lidt dagbog. Er draget afsted til Jordan med tre formål: Dyk, slap af, bliv lækker nøddebrun. Det sidste bliver nok en kulør med inspiration af kogt hummer, men det er da et forsøg værd. Mit hjemmearbejde ift. rejsen har været ret begrænset, men jeg havde da en voucher fra Bering Rejser, hvor der stod at jeg ville blive hentet i lufthavnen 🙂

Første stræk til Istanbul var fantastisk, og jeg havde ganske spændende sidekammerater. En salgschef fra ALK-Abello, som jeg havde en interessant dialog om høfeber og høfebermedicins lyksaligheder med, og en sød, lille, ældre tyrkisk dame, som jeg blev lidt bekymret for da hun ved take-off begyndte at vugge frem og tilbage og mumle, men det var vist bare lidt stille bøn. 2. stræk var lidt mere udfordrende. Ruten til Aqabar med afgang kl.00.25 er åbenbart et stort hit blandt børnefamilier, og selvom jeg ikke har børn vil jeg vove det postulat at det ikke er mellem 12 og 2 om natten at små børn er mest modtagelige for ”nej – du behøver ikke vræle nu”,”du skal ikke drøne rundt” du skal ikke sparke i sædet foran”, ”du behøver ikke at forsøge at ramme det høje C igen og igen” osv…Note til mig selv: husk nu for f.. at få de ørepropper med ind i flyet! – Det er for ondsvagt at springe trommehinderne allerede inden du er begyndt at dykke.

Ankom vel til ”resort” (17 værelser og en pool) kl. 4 og en meget afslappet ejer, der får point for at prioritere søvn højere end rigid check-in.

Jeg er pt den eneste på resortet. Jordan lider vist rigtigt meget under at turisterne bliver væk (tryk på ”bliver” – ikke på ”væk”), hvilket jeg efter 13 timer og 2 dyk kan sige er en skam. De er super søde og der er fantastisk under vandet. Og så må jeg jo leve med at jeg ikke får love at bidrage så meget, når det gælder om at slæbe dykkergrej. Forklaringen varierer lidt mellem ”no no – you are a woman” og ”no no- you are here to relax” 🙂 Skal vist lige have luret hvordan det er med de drikkepenge…..

IMG_0832

Dag 2-3

Da hun spurgte om jeg skulle have hvidløg i maden, skulle jeg nok have sagt nej.. Tror at det er lettere at tælle hele hvidløg end fed, og jeg håber bare at regulatoren ikke dør i munden på mig! Men det smagte glimrende.

Jordanernes engelskundskaber kombineret med en ligefrem måde at kommunikere på, gør at jeg tager en del fornærmelser med et smil. ” I saw you diving, you look very tired on the beach” (Jeg følte mig i topform) “you look like you drink a lot” (Jeg følte mig i topform, og var pinligt ædru… Det var vist nok en generel skandinavisk observation)

2. dag med dyk var på min næsten helt egen meget store dykkerbåd – http://aqaba-sharksbay.com/. Der var også 2 tyske studerende og en, i mine øjne, lidt creepy jordaner de couch surfede hos. Resten af de 40 pladser var tomme. Fik hilst på ål, søhest, muræner og en masse andre ting. Min dykkerinstruktør er meget fascineret af små bitte dyr, som der selvfølgelig også er flere point for at finde, og jeg prøver at dele hans begejstring, men det er på en eller anden måde ikke så overvældende som de helt store fisk…

Igen en dag med udsøgt – ja faktisk overvældende service . Altså bortset fra at de hentede mig i 3 kvarter for sent. ”Resort”-ejeren ringede til dem efter et kvarter og forklarede at de havde glemt mig. Men på en eller anden måde virker det lidt ondsvagt at rigge en hel dykkerbåd til, og så glemme den eneste betalende passager!

IMG_0833

Dag 4.

Vi prøvede igen med afgang kl. 9:30…. men bilen brød (til min ikke så store overraskelse ) sammen på vejen ud, så denne gang måtte stakkels resort-ejer, som bare er hjælpsom og tager telefonen, meddele at han havde bestilt en taxa til mig i stedet. Godt at man er sådan et tålmodigt menneske 😉

Fredag er jo den store fridag, så der var væsentligt mere gang i dykker/snorkle/glasbundsbåde-havnen, og vi var da 10 dykkere ombord denne gang. Det var også et helt forrygende dyk… Kongen af Jordan var åbenbart Dive Master og fik placeret The wreck of Cedar Pride (kan googles) så det kunne blive til let tilgængelig vrag for dykkere.

En aftentur på stranden viser tydeligt at jordanere ikke er så mærkbart forskellige fra danskere. Der er måske lidt mere beklædning og vandpipe og lidt mindre alkohol, men selvom det blæser helt ondsvagt og det kun lige er varmt nok til at hænge ud, er stranden stuvende fuld, og der dufter er BBQ overalt.

Er endt i lidt af et likviditetsproblem. Jeg har egentlig masser af kontanter, men ATM-maskinen var så venlig at spytte store sedler ud. Alt over 5 JD =50 kr er anset for irriterende/umuligt at håndtere og jeg render rundt med 20’ere og 50’ere, så jeg er pænt hjælpeløs og er i håbløs gæld til husets taxa chauffør. Jeg sender en rar tanke til Mobile Pay og Dankortet….

Aftalen i morgen går på kl. 9:30 🙂

Dag 5.

Halleluja – taxaen var klar før tid, så der var rent faktisk afgang kl. 9:30!

Mine søde og servicemindede dykkerinstruktør serverede en kop kaffe for mig og siger ”du siger bare til, hvis du skal have mere sukker i”. Jeg tager en tår af noget der minder om kaffesirup og tænker ”njaaah – måske 8 gange så meget kaffe ville balancere den” mens jeg smiler og siger at den er helt fin. Det kan godt være at DK sætter rekorder i slikspisning, men mængden af sukker jordanere kan snige ned i varme drikke er nu også ret imponerende.

I øvrigt en begivenhedsrig dag. Havbunden bød på den ondest udseende ottearmede blæksprutte og jeg var ved at placere fingeren i en stonefish, fordi jeg liiige var nødt til at støde af på havbunden ( ja-ja – min opdrift kan stadig fejle en gang imellem). Den valgte heldigvis at flytte sig før vi blev uvenner.

Vovede mig ind i Aqabar by og første stop var køb af busbillet til Petra, men det var ikke så ligetil…. Efter at jeg havde ytret mit ønske til første skrankemand, vendte han sig og talte med anden skrankemand, som sendte den videre til 3. skrankemand alt imens jeg kigger lidt forundret på spillet (og det er altså ikke fordi jeg var gået ind i en biograf e.l. Jeg var på en busstation) Efter lidt tid bliver jeg sendt ind på chefens kontor, og føler på en eller anden måde at jeg har gjort noget galt. Chefen ryger smøger og taler i telefon og jeg venter… Indtil han lægger på og pænt siger, at jeg skal ringe i morgen, for at finde ud af om bussen kører i overmorgen. Jeg er åbenbart den eneste, der har vist interesse for den rute på mandag.

Og så forsøgte en tandløs mand ivrigt at smede mig sammen med en nøddepusher. Mit køb af 200 g. cashewnødder var åbenbart ren romantik i hans øjne 🙂

Dag 6

Godt nok var det med taxaen om morgenen kommet i system, men det var bådafgangen ikke. Vi skulle liiige vente lidt på en større tyrkisk gruppe. De ankom så 2 timer for sent og de havde vist også overvurderet deres dykkerkompetencer lidt, for da vi endelig kom i vandet gik det meste af dykket ud på, at de enten skulle skovles op fra havbunden eller hives ned fra vandoverfladen. Lettere kaotisk – og det var så der tålmodige ferieafslappede Fie forsvandt et sted mellem korallerne og op af vandet kom en sydende og spruttende version, der på et ikke så forfinet sprog fik gjort det klart for überbossen, at det ikke var i orden. På mit andet og sidste dyk turde han så ikke gøre andet end at sende mig sted med egen instruktør og uden tyrkere 🙂 Og da jeg efter 3 dage ombord med samme frokost, havde indikeret at det også ville være ok, hvis de varierede måltidet lidt, lykkedes det også at få en ny version (dog over samme tema) – Stor lykke!

Det lykkedes aldrig at få den busbillet til Petra, men til gengæld fik jeg et taxa tilbud der var for godt til at afslå.

Dag 7

Jeg har nu lært at mit resort ikke er et resort, men omtales som ”the village” Morgenmaden i The Village er ikke imponerende – Et spejlæg, tre stykker kødpølse (af uvist hvilken oprindelse, eftersom jeg antager at det ikke er svin), 3 stykker agurk, 3 stykker tomat, en lille lurpak, der er harsknet og en abrikosmarmelade. Det hele anrettet pænt i en cirkel rundet om ægget….Variationen kommer så når de har glemt at købe æg, så får man en pænt anrettet tallerken med en let iøjnefaldende bar plet midt på.

Af sted til Petra. Min taxa chauffør Nadar ankom i ny lækker taxa og var tydeligt instrueret i at passe godt på mig, så jeg fik pænt stukket 1½ l vand i hånden ind jeg vandrede ind i området. De har fattet noget med ambassadørkoncepter og turisme. Entrepris for turister-. 500 kr. Entrepris for turister der ikke lægger andre penge i landet (ikke har en overnatning): 900 kr. Entrepris for Jordanere 10 kr! Stedet er alle pengene værd og der er det sædvanlige opbud af heste, æsler og kameler til transport, og man kan blive hustlet på alverdens tænkelige måder. Kamelerne sælges bl.a. som ”Taxi…Ferrrari..Aircondition”. – Jeg elsker de dyr, men har ikke noget behov for at blive transporteret i 2 m højde. Må nok i øvrigt erkende, at jeg godt kunne bande tækkeligheden langt væk, når man pænt vader rundt i stegende hede i lange bukser mens alle mændende render rundt i shorts.

En helt fantastisk tur og en storslået natur – på den lidt tørre måde!

Har lidt fulgt debatten om fotofælder hjemme. Kan kun sige det Jordanske alternativ til hasitighedsregulering er de ondeste ondeste fartbump, som kan tage livet af enhver sart undervogn.

En stille og rolig aften i Aqabar med ca. 10.000 ”hi-how are you?  – Welcome” og ”Taxi?” …Næh tak – jeg holder fast i Nadar, som åbenbart arbejder lige gyldigt hvornår man ringer efter ham.

IMG_0861 IMG_0857 IMG_0842

Dag 8

Helt fri og uden planer. Ender med at med at betale for rigtig resort adgang og spenderede sidste dag på den hårde måde – Under en parasol ved vandet. The Village ejeren får igen lidt credit for at have et afslappet forhold til udcheckningstidspunkt. Det blev kl. 18….

IMG_0862

Aqabars flyplan må være lagt af en sadist, der sidder et eller andet sted og gnækker når de trætte mennesker dukker op i lufthavnen. Flyafgangen er kl. 3:55! Min transport var forhåndsarrangeret til kl.1:00, men når man tager i betragtning, at der er 10 min. til lufthavnen, at der er en meget meget lille lufthavn og at der kun er den ene afgang den aften, er det måske lidt overdrevet at dukke op 2t og 45 min før. I CPH plejer jeg med lidt stress at kunne klare det på 55 min, og der er trods alt væsentligt flere risikofaktorer.

Checking out of Jordan – I’ll be back!

Skriv et svar