Luksuriøs Windsurfing på Club Vass

Skrevet af

  

Vind, vand og fart. Jeg har altid set misundeligt efter windsurfere, når de har drønet afsted ude på vandet. Jeg har ville lære det i mange år, men det har altid virket ret besværligt at starte, når man ikke lige er klar til at investere i eget udstyr eller binde sig for en hel sæson. Derfor virkede en uge med surfing og sol ideelt for at komme i gang!

11721107_10153529205634558_1568600828_n11693204_10153524739644558_946659310_n

Club Vass ligger i Vassiliki på øen Lefkas i Grækenland, hvor bjergformationerne på begge sider af kysten er med til at gøre vindforholdene perfekte. Jeg ankom om lørdagen til lufthavnen I Levada. På søndage er der en shuttlebus til Vassiliki, men en anden dag må man tage en taxa. Jeg betalte 60 euro for en den time, det tog at køre igennem det smukke middelhavslandskab I selskab med en fornøjet taxachauffør, der nåede at fortælle mig hans livshistorie, om, hvad han mente om den græske regering (her slog han lejlighedsvist på rattet) og alt den sidste sladder fra øen. Jeg var, da jeg ankom til Club Vass, allerede godt sat ind I sagerne, og sagde hjerteligt farvel til chaufføren og stod ud i den varme sommernat.

Da klokken er 23, er receptionen tom, men jeg finder et par ansatte I baren. En sød engelsk fyr med det umiskendelige surferlook (solbrun hud, hvide tænder, afbleget hår) viser mig op til mit værelse med en stor dobbeltseng, et skrivebord, en balkon og eget bad og toilet. Jeg noterer mig, at Club Vass er præget af luksus. Selve hotellet er af kølige, hvide stenbygninger, der er en lille indendørs bar og restaurant med en kæmpe skyggefuld terrasse udenfor, hvor man kan sidde og spise sine måltider. Der mangler den backpackervibe, jeg har oplevet, når jeg har tidligere har surfet (uden sejl), men til gengæld emmer stedet af en tilbagelænet luksus blandet med passion for sport. Og vandet er lige udenfor. Den næste dag er spiser jeg min morgenmad på terrassen med udsigt til vandet 50 meter fra mig. Der er ingen surfere ude på vandet, og jeg bekymrer mig over, at der nærmest er fuldstændigt vindstille. Jeg falder I snak med nogle andre hotelgæster – det viser sig, at størstedelen af klientellet – og alle de ansatte – er englændere. En af dem, Jim, en høj, muskuløs fyr i fyrrene, fortæller mig, at det kommer til at blæse op senere. Windsurferne går typisk først på vandet omkring 10:30. Men han er godt tilfreds med, at der er vindstille nu. Han er her nemlig kun for at paddleboarde, så han har været meget tidligt oppe, og tager nu kun en kort pause for at gå ud igen, før vindstyrken tager til. “So you are not going to windsurf at all?” Spørger jeg undrende – jeg troede trods alt, det var derfor, folk kom her. “No, paddleboarding is much more fun,” påstår Jim og kaster sig ud i en ivrig forklaring om, hvorfor man bør paddleboarde. Det viser sig, der er en hel klub af paddleboardere denne uge. Jeg lover at tage med ham senere, men lige nu venter jeg i spænding på min første gang som windsurfer. Jeg ved af erfaring, at de vandsporter, andre kan få til at se så lette ud, har en stejl læringskurve (i hvert fald for mig), så jeg er spændt på at se, om det overhovedet lykkes mig at stå på brættet i dag.

Omkring klokken 10 samles gæsterne. Der er omkring 50 vordende og erfarne windsurfere i alle aldre – de fleste mellem 20 og 45, men også enkelte på 50-65 og to-tre børnefamilier. De ansatte præsenterer sig og vi bliver delt ind i fem hold efter niveau. Jeg melder mig på begynderholdet og hilser på Maisie, min instruktør , og de andre begyndere. Jeg er glad for at se, at jeg er langt fra den eneste, der har kastet mig ud i en sport, jeg ikke har erfaring med, en uge i træk.

11715916_10153524739459558_2032373723_n 11720678_10153524739824558_1097928932_n 11350043_10153529197979558_735386413_n11667980_10153529204884558_502576475_n11716036_10153529204989558_293814073_n

Atmosfæren er venlig og afslappet, mens vi bliver vist rundt på Club Vass. Man kan ikke andet end at lade sig imponere over mængden af udstyr – der må være et godt stykke over hundrede sejl og boards i forskellige størrelser, ud over paddleboards, paddles og mountainbikes. Alting er fuldstændigt nyt og I allerbedste stand og til fri afbenyttelse. En af de ansatte fortæller mig senere, at alting bliver købt I starten af sæsonen og solgt igen i slutningen af sæsonen. Så ingen undskyldning for at gå ned på udstyr!

Efter rundvisningen demonstrerer Maisie, hvordan man samler et windsurfboard. Hun viser os, hvordan man fanger vinden i sejlet, og hvordan man kan styre. “But it’s really trial and error”, griner hun. “So let’s go on the water!”

Det blæser kun lidt, mens vi får samlet vores boards og moslet ud i vandet. Efter en yderligere demonstration af, hvordan man styrer, hopper vi op på vores boards. Jeg hiver mit sejl op, og mærker, hvordan vinden tager fat. Jaa, jeg sejler! … Og mister balancen og falder i. Nå, op på boardet igen, op med sejlet, afsted! Vinden er ikke særlig kraftig, men det er egentligt fint. Jeg har rigeligt at gøre med at finde ud af, hvordan man styrer, og hvordan man holder balancen. Det virker ikke særligt intuitivt, hvilken retning vinden skubber mig hen, hvis jeg vender sejlen i den eller den vinkel. Men at jeg overhovedet står op på boardet er faktisk en behagelig overraskelse. Jeg har surfet før (bølgesurfet), og der tog det mig en hel dag før jeg kom op og stå på boardet i bare 5 sekunder. Lidt efter lidt får jeg styr på sejlet, og sejler af sted i nogenlunde den retning, jeg forventer at sejle i. Da lektionen er slut ved 13-tiden, enig med mig selv om, at jeg sikkert hurtigt får has på den her sport. Efter at have spist frokost smutter jeg ud igen, men nu er det blæst op. Vinden flår sejlet fra mig, og jeg falder i vandet med det samme. Efter dét scenarie har gentaget sig selv en del gange, må jeg erkende, at det nok kun er nemt at vindsurfe, når vinden er meget stille. Jeg må give op for i dag og mosler ind på land med mit board, nu ret træt i armene og med et lille knæk i min selvtillid. De mere erfarne windsurfere passerer mig på vej ud – det er perfekte forhold for dem nu!

Efter at have pakket mit udstyr sammen smider jeg mig i stedet i en af de mange liggestole på stranden, hvor jeg falder i god snak med et par unge kvinder fra mit begynderhold. De fortæller mig, de er her med deres kærester, der er passionerede windsurfere. “Rule number one – never stop talking about windsurfing. Rule number two – never stop talking about windsurfing.” Sukker den ene, “but it’s really nice being here. I mean, this is an ideal holiday for me. Besides learning the sport, I wanted to relax”. Om aftenen mødes vi med de andre gæster omkring baren nede ved stranden og får “after-surfing”-drinks. Efter en hel dag med bruge kroppen, smager en kold øl eller en piña colada altså virkelig godt! Allerede klokken 10 er jeg dog helt vildt træt og går i seng får at være frisk til næste dag, og de andre gæster ser ud til at følge mit eksempel. Man vil jo gerne være frisk til næste dags strabadser.

11667952_10153529177659558_17216032_n DSC_0412

Dag nummer to får min optimisme fra første dag et alvorligt knæk, fordi vinden er stærkere og det er sværere at styre sejlet. Til gengæld har de mere garvede windsurfere en herlig dag, og flyver forbi mig mens jeg kæmper med sejlet for derefter falde i vandet. Jeg må give op efter halvanden time og ligger mig i stedet på stranden får at slikke sol. Jeg ærgrer mig en del, men falder i snak med stedets mountainbikeinstruktør, Dan, der minder mig om, at der er en mountainbike-ekspedition fra hotellet om eftermiddagen. Det er gratis, så jeg skriver mig op.

Cyklerne er, ligesom windsurfudstyret, splinternye og af bedste kvalitet. De er til fri afbenyttelse, men der er også guidede ekspeditioner to gange om dagen. De hårdeste ture op af bjergene foregår om morgenen ved 7-8 tiden, før solen begynder at være for stærk, og de blidere ture ligger typisk om eftermiddagen ved 17-tiden, hvor windsurfundervisningen er overstået. Har man ikke mountainbiket meget før, er der også en teknisk time i starten af ugen hvor man bliver undervist I alt fra at tjekke cyklens stand til at skifte gear, køre ned af skrænter med mere.

11696757_10153529205649558_847527901_n 11653316_10153529205494558_586464229_n

I dag er en relativ nem ekspedition, hvor Charles tager mig og otte andre gæster med ud i de skyggefulde olivenmarker. Det går ikke særligt stejlt op og ned, og vi nyder den krydrede middelhavsduft, mens vi har rigeligt åndedræt til at småsnakke. På et tidspunkt er vi nødt til at cykle for livet, da en fåreflok kommer galopperende bag os på den smalle landevej, men ellers er turen afslappende og behagelig. Jeg skriver mig op til flere og mere krævende ture, da vi kommer hjem.

Næste morgen er jeg nervøs for, om vinden er lige så kraftig som dagen før. Jeg vågner tidligt og bemærker, der er helt vindstille, men allerede nu ved jeg, hvordan det hurtigt kan blæse op senere. Club Vass har også paddleboards til fri afbenyttelse, og jeg tager med to svenske piger ud i bugten. Vandet er så klart, at man kan se bunden og små fisk, der svømmer under en. Da windsurfundervisningen begynder om formiddagen, blæser det op. Heldigvis er vinden behagelig, og det går pludseligt rigtig godt! Min optimisme kommer tilbage, mens jeg lærer nye tricks og vendinger. Samtidigt falder jeg ikke i vandet hele tiden. Super!

Resten af ugen går med at forbedre windsurfingen om formiddagen og tidlig eftermiddag, og derudover mountainbike og paddleboarde, når kræfterne er til det. Men der er også rigeligt tid til at nyde livet ved stranden, solbade og forsyne sig med kolde drinks fra strandbaren. Er man til mere action, kan man betale sig til at komme med til dykke- eller bådekspeditioner, hvilket jeg dog fravalgte til fordel for windsurfingen. Til gengæld deltog jeg I en ‘paddle-fitness’-time, som Club Vass tilbyder to gange om ugen. Det foregår tidligt om morgenen før vinden blæser op og minder meget om en fitness- eller yogatime, bare på et paddleboard. Efter en hurtig opvarmning padler hele holdet af sted ud på vandet, og under instruktørens anvisninger tager vi armbøjninger, står på et ben, svinger med armene og laver planken, mens vi forsøger at holde balancen på boardet. Faktisk sværere end det lyder, og det kunne helt klart mærkes senere på dagen!

11715971_10153529198084558_107860950_n 11696584_10153529205229558_1574851804_n11655570_10153524739774558_1565579450_n11713452_10153524740219558_1932141178_n

Alt den sport gør unægtelig en rigtig sulten, og bliver man træt af at spise på Club Vass, ligger Vassiliki’s beskedne centrum med butikker og restauranter inden for gåafstand. Der er mange små restauranter med lækker mad, og indbyggerne taler engelsk og er meget venlige. Det er tydeligt, at Vassiliki er en turist-by på godt og ondt, men den virker samtidig afslappet og solidarisk. Det bedste måltid, jeg fik, var en gadesælgers fantastiske Gyros, grækernes svar på en rullekebab

.vass

Fredag er min sidste dag på Club Vass. Om aftenen er der en stor temafest (ikke for min skyld desværre, det holdes hver fredag), hvor der bliver hygget og spist. Det har været en rigtig god uge, og jeg er overbevidst om, at jeg vil blive ved med at windsurfe, når jeg kommer hjem. Ugens intense træning har virkeligt gjort sin indvirkning, og jeg har gjort kæmpe fremskridt. Jeg har lykkeligt glemt andendagen strabadser og snakker med de andre gæster om, hvor hurtigt man egentligt lærer at navigere i vinden og suse af sted. Det har været så sjovt at have en uge fuld med sport, og jeg føler samtidig, jeg har været på afslapningsferie med strand og sol.

11121319_10153524739324558_218947275_n   11421557_10153524739879558_580453797_n   11667075_10153529197549558_45403474_n 11667952_10153529177659558_17216032_n    11694177_10153529205839558_1030923702_n 11694187_10153524739374558_1617737547_n 11694243_10153529176644558_55258053_n  11696695_10153529205544558_1590569887_n

Alt i alt er Club Vass et fantastisk sted, hvis man er en entusiastisk windsurfer eller bare gerne vil lære at windsurfe, og vil krydre det med feriestemning I luksuriøse omgivelser. Stedet har en hyggelig atmosfære – både solorejsende, par, familier og større vennegrupper ser ud til at befinde sig rigtigt godt her. Er man ude efter en autentisk græsk oplevelse, eller er mere til en backpackeratmosfære, er det dog ikke Club Vass, man skal gå efter. Men vil man have optimale vindforhold og det mest toptunede gear, er det bare at komme af sted!

 

P.S: Protip: Selv vandfast solcreme glider af dine fødder, så de bliver hurtigt solbrændte af de mange timer på boardet. Et lille trick, jeg lærte, var at simpelthen vikle tape om fødderne, og problemet er løst! Bare sørg for at gøre det inden den første solskoldning, ellers gør det nas at få tapen af. Og husk selvfølgelig rigeligt solcreme på resten af kroppen. 🙂

11694071_10153524739704558_1880356381_n

 

 

Skriv et svar