Surf camp i Marokko – Agadir

Posted by

Surf’s up i Marokko!

Kan det anbefales – Yes! Hvis man er til skiferie, idrætshøjskole og anden aktiv ferie, er en uges surf camp fantastisk. Man får solskin, frisk luft, kulturoplevelse og ømme muskler i én pakke.

Surf

Arrangør: Bering Rejser
Tid: 21-28/11 7 dage
Sted: Marokko – Agadir – Tamraght

Maden: Klassisk Marokkansk, lidt ensformigt i længden. Masser af baguette! Efter alt at dømme er hygiejnen i køkkenet hos Mamma helt i orden.

Disclaimer: Hvis det på nogen måde virker som jeg gør grin med Marokkanerne, er det ikke min hensigt. Folkene i og omkring Surf Camp’en er super søde, hjælpsomme, cool, service minded etc. Der er bare nogle mindre kultur clashes som har tendens til at være lidt pudsige.

21/11 Afgang!

Det er nu +3,5 time i fly nr.2  – stadig på jorden pga. nogle efter sigende harmløse tekniske problemer, som giver lidt papir arbejde…og et lille problem med en passager, der er blevet væk 😉 Men hey – min bikini er pakket og på en eller anden måde er jeg på vej!

22/11 – Great place, it’s damn hard!

Vi (undertegnede og 5 andre danskere) ankom til Surf Camp’en ret sent. Vi havde alle bestået udfyld-en-entry-form-du-ikke-forstår-testen i lufthavnen, og var derfor top rutinerede, da vi fik samme stykke papir stukket i hånden ved in-check. Vi kunne more os lidt over at marokkanske ejer kaldte sig Larsen?? Selvom det var sent, fik vi lige 3 retter mad og røg så på hovedet i seng

Vågnede til en dejlig solskinsdag. Morgenmaden oversteg min forventninger (som indrømmet var temmelig lave) og jeg må jo nok erkende, at det ikke er deres skyld at baguette og Den leende ko minder mig om højdesyge i Atlasbjergene. Surf camp’en er meget hostel/højskole agtig. Rent og pænt, men med de sædvanlige problemer såsom, hvor er toiletpapiret?, hvorfor trækker toilettet ikke ud?, dørene knirker osv. 🙂

Surf camp

Surf camp

Den lokale strand

Den lokale strand

Der er en meget lækker tagterrasse. Som så lige har fået vinduer og tag for 2 dage siden. Udsigten er stadig forrygende, men en dansker, som er taget på solskinsferie, har lidt svært ved at acceptere at hun ikke kan sidde i solen. Jeg er ikke overbevist om at Larsen, som går rundt i dynejakke og hue, forstår problemet. Efter sigende er en ny tagterrasse på vej…

Afsted til stranden – super instruktører – fangede nogle gode bølger – fik aldrig løftet røven op fra brættet…. Men det var dæleme sjovt, og en super strand for begyndere.

Lige nu nyder jeg solnedgangen over havet fra tagterrassen-med-tag, mens jeg fantaserer lidt over dejligt det ville være med en fadøl.  #drytown.

23/11 – Paradise Valley – Mine arme er færdige.

Det blæste ret meget i morges, så det kunne ikke anbefales at surfe – jeg tænker, at det måske havde lidt med vore not-so-pro niveau at gøre. I stedet skal vi til Paradise Valley. Beskeden er ”vi kører derhen, vi svømmer lidt og slapper af – det bliver godt. Vi skal bare liiige købe et par ting, og så er vi kørt” 2 timer senere….(jeg har fundet et sted at side i solen ved siden af en mand på 101 år og 7 katte, så jeg er egentlig rimeligt afslappet). Vi kører mod Paradise og Valley og laver et stop ved en arganolie-biks, hvor de lokale kan sidde og drikke Moroccan Whisky (Mynte-te) mens vi bliver begavet med viden om arganoliens fortræffeligheder. Vi kører lidt videre, og da de er ved at køre ind til en keramikforretning, lykkes det os desperat at sige ”no-no-no”, så de kører videre.

Arganolie-have

Arganolie-have

Vi ankommer til Paradise Valley, og skal så lige gå en halv times tid før vi ankommer til en super flot sø med masser af udspringsmuligheder. Noget tyder på at højden på udspringet har lidt at gøre med testosteronniveauet. Turister lægger sig i solen – de lokale sætter sig i skyggen.

Paradise valley entrence

Paradise valley entrance

Efter 2 timers afslapning bliver det alligevel for meget, og to af os hopper på en gruppe med 4 andre, som vil længere op i dalen til en anden lille sø. ”Det er en ti-minutters gåtur”, bliver der sagt. 20 min senere, efter lidt klatren, kommer vi frem til en lille sø 15 m under os. Nogle af os indrømmerat vi ikke har lyst til at tage springet; den portugisiske fyr undskyldte det med, at vandet så koldt ud; en englænder ville ikke springe, men påstod at han havde sprunget for to år siden og ”trust me – it’s deep”. Den sidste fyr løb, sprang i, kom op til overfladen, rejste sig op.. og stod i vand til livet. Til alt held havde han bukket benene i stedet for at hoppe strakt ned. Mr. Trust-me-it’s-deep (som nok stadig er i live, fordi hans ven stadig er så adrenalinhøj over sit spring og overlevelse, at han ikke har slået ham ihjel endnu) foreslår at vi går tilbage en anden vej ..”it’s not that hard”. 45 min senere er vi retur efter lidt mere klatring og spring end jeg umiddelbart kan udføre yndefuldt. Mine arme er nu brugte af både surfing OG klatring.

Paradise Valley

Paradise Valley

IMG_0042

Note: De laver en mean avocado shake i Banana Village. Et sted som Jimmy Hendrix ifølge Larsen har besøgt i gamle dage.

24+25/11 Mostly surfing – sort of.

Vi havde en super dag på stranden i går, og jeg fik endelig begge fødder på boardet. I et mikro-sekund….

Om eftermiddagen splittede vi banden op. Drengene belv kørt til Agadir for at skaffe alkohol, og kvinderne tog en fantastisk solnedgangstur langs stranden til nabobyen Targazhout.  Wow – det er en rigtig by med butikker, restauranter, og massagetilbud. Var ret fristet af massage-muligheden indtil en lidt mærkelig mand med et smil siger ”I do massage”. Vi tog en kop kaffe og en gang chokoladepandekager i stedet.

Solnedgang på vej mod Targazhout

Solnedgang på vej mod Targazhout

Vi besluttede at tage en taxa hjem, og finder taxa-holdepladsen. Der holder 10 gamle biler med taxi skilt, men umiddelbart er der ingen der reagerer på at vi står og flagrer. Pludselig vågner de og så forhandler vi med 8 mand på en gang. Det er ikke klart, om det er chaufører, chefer eller andre interessenter, men vi ender da på 40 DHR (30 kr)., hvilket er halvdelen af første-prisen men sikkert stadig et rip-off. Efter prisen er fastlagt er der kun en lille smule forvirring, før det også er klart hvem der så skal køre. Alle er glade!

Vi nåede hjem til Mammas mad og det nyindkøbte alkohol. Der var drinks og guitar på tagterrassen (den med taget). Og så lige en besked om at morgenmaden er allerede kl. 7 i morgen…IMG_1355

Efter at vi havde undret os over hvor meget 2 kvinders tøj lige kan lugte af sure sokker, går det op for os at det nok er den ikke-kastrerede hankat, der har pisset på værelset. Vi hentede en konsulent (en katteejer) ind for at sniffe sig frem til gerningsstedet. Mit håndklæde bliver nu vasket J

I dag var vi klar til morgenmad kl. 7. Den blev serveret kl. 7:30. Og kl. 8:30 sad vi i bilen, klar til at køre en god tur ned ad kysten. – Vi kalder det effektivt! Endte i en lille surf town, og fik surfet lidt, men tidevandet var imod os, så vi ventede lidt -3 timer- i solen..helt afslappet. Jeg gætter på, at det er sådan det er at være surfer.

På vej hjem stoppede vi ved et ørkenlignende landskab, hvor vi kunne sand boarde lidt. Der var helt vildt smukt, og meget meget fredfyldt. Sådan et sted hvor selv en ekstrovert kunne sidde og stirre ud i luften.
IMG_1348Nu – nyder en øl til solnedgangen, mens vi venter på Mammas mad #happydays

26+27/11 Slow surf

Er ved at blive vant til det der surfer liv. Man kører rundt om morgenen for at finde de gode bølger, og ender med at acceptere, at det ikke bliver en forrygende surf dag. Vi stoppede ved The Beach – det var i hvert fald beskeden da vi spurgte hvad stranden hed…. Surfede lidt, spiste frokost og ventede på tidevand. Stressfaktoren må siges at være lav.

En co-surfer blev bidt/stukket af en fisk. For at checke op på risikoen ved dyrelivet i havet, spørger vi Larsen om der er noget at være bange for. Han trækker hende lidt bagud på stranden, hvor hun står og flagrer lidt mens han går rundt og leder….efter….??….. Et godt sted med varmt, tørt sand. Han begraver hendes fod og forklarer at fisken rent faktisk er ”good for the bones”, man skal bare glemme smerten! ½ time i varmt sand skulle hjælpe. Og det gjorde det vist.IMG_1352

I den sene eftermiddag røg vi på markedet i Agadir. Ud over lidt fransk nougat med hørfrø – det må være super sundt – undgik vi at købe noget. På trods af at det meste var special price for me/Denmark/Europe etc. Hvad der derefter skete er lidt uklart. I hvert fald stod hele banden pludselig i en Rip Curl butik, og den store fornøjelse ved at rejse i grupper er jo at få lov at vente på at alle har fået prøvet alt i butikken. Jeg ved ikke helt hvorfor vi ikke splittede os op, når vi nu havde to biler. Det kan tænkes at min hjerne er så langt nede i surf gear, at der ikke rigtig sker noget fornuftigt. Men der var heller ikke så meget vi skulle nå…

Fredag – Vi (Larsens folk) fandt et fantastisk surf spot, efter at vi var forbi en del steder med fladt vand. Gode bølger og en alletiders chance for at få, hvad der føltes som udvidet centrifugeprogram i vaskemaskinen. Surfere og surf boards fløj i alle retninger, men det lykkedes en gang imellem at få en lang tur. For så at kæmpe sig ud på roligt vand igen. Jeg øjner en god forretning for dem der udvikler et ski-lift system for surfere! Er stadig ikke forrygende til at holde fødderne på boardet i mere end et sekund, men er til gengæld blevet pænt god til ”the turtle” og paddle, paddle paddle.

Efter næsten uge i camp, endte det som en kollektiv beslutning at tage i byen i Agadir. Røg på en restaurant med en tjener på stoffer, fortsatte til The English Pub og endte på The Factory. God fest på pubben, med et modsat billede end DK – Fyrene gav den gas og dansede overalt, mens pigerne sad på deres flade. Undrer mig i stadig over hvordan de er poppet op af jorden, for i gadebilledet ser vi kun de meget tildækkede kvinder, og her blev der ikke lagt skjul på noget. Når man så går videre til The Factory, ved man godt, at man kommer 10 min for tidligt når mængden af ludere og lady boys er alt for tydelig. Rushet fra den lukkede pub kom og udvandede billede lidt, men dog stadig et kulturstudie. Fik fat i to taxaer –gamle Mercedes slæder – uden overhovedet at fatte, at tanken faktisk var, at vi skulle have klemt alle 6 mand ind i én vogn.

English Pub

English Pub

28/11 – Going home

Kunne lige klemme en tur mere i vaskemaskinen ind, så det skulle vi da ha’. Måtte til sidst kapitulere da mine arme var så trætte, at de ikke engang var i stand til at klø mig på næsen.

Der var ikke et nyt hold på vej til surf campen, så der var ingen stress med udcheckning – det ordnede vi bare da vi kom hjem fra stranden. Turens uden sammenligning største stressfaktor er faktisk at prøve at gennemskue hvad vi skal/bør/vil lægge i drikkepenge. Efter at være serviceret af surf-trænere, Mamma, Larsen etc.  og transporteret af Rachid i et væk skal der lidt i konvolutten.

Og så var der ellers farvel-krammere til hele huset, før Rachid kørte os den sidste tur til lufthaven.

Farvel til Marokko – stedet hvor:

  • Ingen rigtig bryder sig om dyr, men der er katte og hunde overalt. – Og på mystisk vis får de mad nok.
  • Det er helt uforståeligt at sort kaffe er uden mælk og uden sukker.
  • Man føler sig helt utroligt tryg. Ingen skrupler over at forlade penge og mobil på stranden eller i et ulåst værelse.
  • Kontanter virker noget bedre end kreditkort. Kreditkort er faktisk ret ubrugeligt.
  • Mængden af toiletpapir, som hvide mennesker kan bruge, åbenbart er helt ufatteligt. – Det manglede i hvert fald ofte.
  • Der er pænt tørt – både ift. alkohol og regn.
  • Kaffesælgeren ringer til surf-instruktørerne om morgenen for at høre hvilken strand han skal til den dag. – Jeg undrede mig lidt blondineagtigt over at alle kaffesælgerne lignede hinanden, indtil jeg fik forklaringen.
  • Man efter en uge ikke har set noget menneske skynde sig på nogen måde.

 

Skriv et svar